Trivsel
Udvikling gennem trivsel
Så enkelt kan det siges.
Den personlige, sociale og faglige udvikling er alle ligestillede vigtige udviklingspunkter og alle er afhængige af at vi trives.
Ude hos os nøjes vi ikke med at snakke om det, skrive om det, lave undersøgelser om det.
​
Alle skoledage starter med morgensamling hver morgen, hvor man som elev har mulighed for at få taletid og komme med meddelelser. Vi har et elevråd med repræsentanter fra hver klasse, som sammen med en underviser taler om, hvordan de oplever skolen, og hvilke ønsker eleverne kunne have til skolens drift.
​
Vi har faktisk sat trivsel på skemaet i vores indskoling hver eneste dag, udover det der ellers foregår på skolen.
Alle skoledage slutter med en trivselstime. En time vi prioriterer højt og som er mindst lige så vigtig som dansk og matematik. I denne time bliver der snakket med hinanden i Indskolingen, om dagen der er gået.
Den gode historie fra denne dag vil blive en fast bestanddel af timen.
Her bliver der plads til at få snakket om hvordan vi har det med hinanden.
-
Er der nogle ting vi skal have ændret på?
-
Har alle det godt i klassen?
-
Kan vi finde på at lave nogle nye sjove ting med hinanden?
-
Hvad er det der skal til før at man er glad for at komme i skole?
Der vil blive plads til leg og hygge. Det er så vigtigt for fællesskabet og for at trives med de andre, at der er plads til alle og tid til fordybelse.
Timen vil ofte blive afsluttet med en fælles oplæsning. Det kan være bøger der berører bestemte emner, men det kan også være ren afslapning og underholdning.
​
Det at få en fælles oplevelse er med til at man føler sig tryg og man trives.